Mange arbejdsgivere spørger sig selv, om der i år sker ændringer på whistleblower-rapporteringspligten. Det ærlige svar er, at kernepligten selv — en rapporteringskanal, en procedure og de to frister for modtagerbekræftelse og tilbagemelding — allerede har været gældende i længere tid i de fleste EU-medlemsstater og bliver ikke revurderet hvert år. Det, der kan ændre sig, er detaljerne omkring det: en supplerende regulering i en medlemsstat, en afgørelse, der præciserer noget, eller et separat lovforslag, der berører et andet emne, som det om tillidsrepræsentanten.
For en arbejdsgiver betyder det især, at der er to ting at skelne mellem. På den ene side står basispligten fra EU-direktiv, som nu er inkorporeret i medlemsstaternes nationale lovgivning og ligger der ret stabilt. På den anden side står løsrevne udviklingen, der har med integritet på arbejdspladsen at gøre, men som ikke automatisk ændrer selve rapporteringsordningen. Den, der vil vide, om noget specifikt for egen organisation ændrer sig, gør klogt i at undersøge det per emne i stedet for at basere sig på en generel fornemmelse af, at der "noget på vej".
Det, der på nuværende tidspunkt er stabilt
Tærsklen på halvtreds medarbejdere, pligten til en rapporteringskanal og de to lovbestemte frister kommer direkte fra EU-direktivet og implementeringen heraf på nationalt niveau. Det er ikke regler, som en medlemsstat bare tilpasser på et tilfældigt tidspunkt. Ændringer heri annonceres typisk langt i forvejen, og de gør deres vej gennem lovgivningsprocesser, der varer måneder til år. For den daglige praksis i en mindre eller mellemstor virksomhed er det således ikke nødvendigt at være i konstant afventning af en drastisk kursændring.
Det udelukker ikke, at der på enkelte punkter kan være bevægelse. Der løber på nationalt niveau nogle gange separate processer, der berører integritet på arbejdspladsen uden at omskrive selve rapporteringsordningen. Et eksempel herpå er lovforslaget om tillidsrepræsentanten, som behandler et andet emne end rapporteringskanalen for overtrædelser, men som i praksis har berøringspunkter med det. Den, der vil følge denne proces, gør klogt i at konsultere den pågældende indholdsmæssige side herom i stedet for at antage, at det automatisk påvirker den eksisterende rapporteringsordning.
Hvorfor "i år" ikke automatisk betyder "ny pligt"
En del af usikkerheden hos arbejdsgivere stammer fra rapportering, der foreslår, at der "noget på vej", uden at det er klart, hvad præcist og for hvem. Det er forståeligt: et lovforslag gennemgår normalt flere faser, fra høring til behandling i parlamentet, før det faktisk træder i kraft. I mellemtiden ændres der typisk ikke noget ved den eksisterende rapporteringspligt. Det er således mere sigende at se på, hvad der allerede er fastslået i lovteksten, end at forudse noget, der endnu ikke er vedtaget.
Her spiller det også ind, at regler kan variere i detaljer fra medlemsstat til medlemsstat, selvom EU-direktivet er det fælles grundlag. En ændring, der diskuteres i det ene land, behøver ikke automatisk også at spille i et andet land. For en organisation med lokaleringer i flere EU-lande er det derfor nyttigt at gennemgå, hvad der foregår i de enkelte lande, i stedet for at antage, at en udvikling forløber ens alle steder.
Sådan holder du overblikket uden selv at blive jurist
De fleste arbejdsgivere har ikke brug for at følge lovgivningsprocesser dagligt. Det, der hjælper, er derimod et fast sted, hvor status for hvert emne er undersøgt og kan henføres til officiel tekst. I videnbanken, hvor hvert emne er udarbejdet finder du for hvert tema det korte svar og kildehenvisningen i officiel kilde, så du selv kan læse, hvad en forklaring er baseret på.
Hvis du er usikker på, om whistleblower-ordningsforpligtelsen gælder for din organisation, eller hvis du er i tvivl om, hvorvidt en tidligere vurdering stadig er korrekt, er det gratis tjekværktøj, som giver en indikation i et par spørgsmål et logisk udgangspunkt. For konkrete tvivlsspørgsmål om en specifik situation er det desuden fornuftigt at oversigten med ofte stillede spørgsmål kontakte eller spørge en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed, hvordan en ændring påvirker din organisation. Signalo selv vurderer ikke situationer og giver ikke juridisk rådgivning; vi strukturerer whistleblower-ordningen og overvåger de frister, som følger af reglementet.
Hvad du kan gøre nu
Selv hvis der ikke sker noget indgribende i år, er det værd at kontrollere, om den eksisterende whistleblower-ordning stadig er aktuel: er den korrekte sagsbehandler angivet, stemmer fristerne, og ved medarbejderne, hvor de skal være. Det er arbejde, der er uafhængigt af eventuelle lovændringer, og som mange organisationer alligevel bør gennemgå igen. Læs mere om, hvordan vi arbejder, og hvor vores oplysninger kommer fra, på siden der forklarer, hvor informationen kommer fra.
Ønsker du at vide, hvor din organisation præcis står, uden selv at skulle finde ud af, hvilke regler der er blevet ændret og hvornår? Brug det gratis tjekværktøj eller gennemse videnbanken; begge kan tilgås uden konto og giver dig et konkret overblik på få minutter.