Ja, whistleblower-pligten gælder i princippet også for offentlige organisationer, og det er straks det vigtigste forskellen fra private virksomheder. For private arbejdsgivere er tærsklen på halvtreds ansatte den afgørende målestok: under denne grænse gælder pligten normalt ikke. For offentlige arbejdsgivere er det anderledes. Direktivet behandler den offentlige sektor som en egen kategori, uafhængigt af antallet af medarbejdere, der arbejder der.
Konkret betyder dette, at kommuner, regioner, vandselskaber og andre offentlige organisationer i de fleste tilfælde skal have en whistleblower-kanal, selv hvis de har færre end halvtreds ansatte. Medlemsstater må gøre undtagelser for mindre kommuner, men denne undtagelse er ikke automatisk og ikke udfyldt ens overalt. Hvorvidt din kommune eller organisation faktisk falder ind under en undtagelse, fremgår af den nationale lov, der implementerer direktivet, ikke af direktivet selv.
Hvad direktivet siger om den offentlige sektor
Det europæiske direktiv skelner mellem den private og den offentlige sektor. For private arbejdsgivere er organisationens størrelse udgangspunktet: fra et bestemt antal ansatte opstår pligten. For den offentlige sektor er dette udgangspunkt anderledes. Offentlige organisationer formodes altid at være i en position, hvor borgere og medarbejdere skal kunne rapportere misbrug, uafhængigt af størrelsen på statsmaskineriet.
Dette skel ligger i kernen af direktivet og er bevidst skabt: i den offentlige forvaltning handler det ikke kun om arbejdsforhold, men også om borgernes tillid til det offentlige styre. Derfor ligger standarden for den offentlige sektor i de fleste EU-lande lavere, eller tærsklen for størrelse mangler helt.
Undtagelser for mindre kommuner
Direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at undtage mindre kommuner og tilknyttede organisationer fra pligten, eller at tillade en lettere gennemførelse for dem, for eksempel gennem en delt whistleblower-kanal mellem flere kommuner. Hvordan denne mulighed er brugt præcist, varierer fra land til land. I den nationale lov, der implementerer direktivet, kan man finde, om og for hvilke kommuner denne undtagelse gælder, og hvilke betingelser der er knyttet til det.
Dette betyder, at en lille kommune ikke automatisk falder uden for pligten, og en større kommune ikke automatisk er forpligtet til en helt egen kanal. Svaret ligger i teksterne af loven, ikke i en generel tommelfingerregel. Den, der ønsker at kontrollere dette for sin egen organisation, gør klogt i at konsultere den nationale implementeringslov eller spørge en jurist, hvordan undtagelsen er udformet i praksis.
Hvad dette betyder for din organisation
For bestyrelsesmedlemmer og ledere i offentlige organisationer er det praktiske spørgsmål normalt ikke om der skal være en whistleblower-kanal, men hvordan kanalen indsamles, og hvem der behandler rapporterne. I mindre offentlige organisationer opstår ofte det samme spørgsmål som i små og mellemstore virksomheder: hvem behandler en rapport upartisk, og hvordan forbliver rapportørens identitet beskyttet inden for en organisation, hvor alle kender hinanden.
De juridiske tidsfrister, der gælder for virksomheder, gælder i praksis også for de fleste offentlige arbejdsgivere: en bekræftelse af modtagelsen inden for en kort frist, og inden for en fastsat periode klarhed om vurderingen af rapporten. Disse tidsfrister kører ikke automatisk, hvis der ikke er etableret et system for det. I vidensbanken med forklaringer pr. emne står det, hvordan disse tidsfrister fungerer præcist og hvor de kommer fra i loven.
Sådan kontrollerer du det selv
Da reglerne varierer fra land til land og nogle gange fra type offentlig organisation til anden, er det klogt ikke blot at stole på et generelt indtryk. En målrettet kontrol giver hurtigere klarhed end at søge selv gennem lovtekster. Med nogle få spørgsmål kan du straks se, hvor du står kan du kontrollere, om din organisation falder under pligten, og hvad der kræves til det, uden at du behøver en konto.
Hvis du efter kontrollen stadig har spørgsmål om, hvordan vurderingen kommer i stand, forklarer vi det i ofte stillede spørgsmål om rapporteringspligtenog hvor de oplysninger, du ser, kommer fra, kan du læse mere på siden om hvordan signalo.eu sammenstiller oplysningerne.
Tvivler du stadig på, om rapporteringspligten gælder for din organisation, og vil du have det præciseret på fem minutter uden juridisk jargon? Foretag den gratis lynscanning eller gennemse vidensbanken; begge kan bruges uden konto og giver straks et konkret svar.