signalo.eu

Hvilke dokumenter har du brug for til whistleblower-ordningen?

En oversigt over de dokumenter, der hører til udarbejdelsen og vedtagelsen af en whistleblower-ordning, og hvorfor vedtagelsesdatoen betyder mest i den forbindelse.

For at udarbejde og vedtage en indberetningsordning har du i princippet brug for fire dokumenter: en skriftlig indberetningsprocedure, en samtykkemappe til arbejdsrådet eller personalrepræsentationen, en dokumentation af det tidspunkt, hvor ordningen blev vedtaget, og materiale til at informere medarbejdere om ordningen. Disse dokumenter er ikke uafhængige af hinanden; de følger efter hinanden i en fast rækkefølge.

Det detalje, som oftest bliver overset i denne sammenhæng, er vedtagelsesdatoen. En indberetningsprocedure, der er materielt korrekt, men ingen dokumenteret vedtagelsestidspunkt har, er vanskelig at forsvare, hvis der senere kommer et spørgsmål om, fra hvornår medarbejdere kunne stole på ordningen. Den dato er ikke en formalitet bagefter, men omdrejningspunktet for hele mappen.

Den skriftlige indberetningsprocedure som grundlag

Alt begynder med en tekst, der beskriver, hvordan en medarbejder kan indberette, til hvem, og hvad der derefter sker. Denne procedure beskriver muligheden for at indberette skriftligt eller mundtligt, muligheden for at gøre det anonymt, og de to lovbestemte frister: bekræftelsen af modtagelsen og den senere tilbagemelding om vurderingen. Uden denne tekst er der intet at vedtage, og derfor heller intet at forklare medarbejderne.

Denne procedure behøver ikke at være lang, men skal være fuldstændig. Hvis en del mangler, opdages det ofte først, når der faktisk kommer en indberetning, og behandleren ikke ved, hvad proceduren siger om det. Hvis du stadig skal begynde, finder du i vidensbanken med opbygningen efter hver del et overblik over, hvad der skal være i en sådan procedure.

Arbejdsrådets samtykkemappe

Når proceduren er klar, sendes den til arbejdsrådet eller personalrepræsentationen for samtykke. Den proces medfører egne dokumenter: den forelagte version af proceduren, anmodningen om samtykke, og samtykkebeslutningen selv, med dato og underskrift. Disse dokumenter skal gemmes, også efter at samtykket er givet, fordi de sammen viser, at proceduren ikke er pålagt ensidigt, men er kommet til på den rigtige måde.

Hvis denne proces stadig skal startes, er det praktisk at vide på forhånd, hvor lang tid samtykke normalt tager, så vedtagelsen ikke bliver unødigt forsinket.

Hvorfor vedtagelsesdatoen vejer tungest

Det dokument, som letteste bliver glemt, er den formelle vedtagelse: en kort erklæring eller beslutning, der angiver, at proceduren gælder fra en bestemt dato. Den dato fastlægger, fra hvornår fristerne i proceduren overhovedet er gældende, fra hvornår medarbejdere skulle have været informeret, og fra hvornår en behandler kan påberåbe sig ordningen. Uden en fastsat dato forbliver det uklart, om en indberetning falder under den gamle eller den nye situation.

Dette detail spiller især, når en organisation senere ændrer proceduren, for eksempel efter en ændring i behandleren eller indberetningskanalen. Hver version af proceduren skal have sin egen vedtagelsesdato, så det på ethvert tidspunkt er klart, hvilken version der gjaldt, da en medarbejder indberettede.

Hvad der kommer efter vedtagelsen

Efter vedtagelsen følger materialet til at informere medarbejdere: en kort forklaring af kanalen, hvor de kan henvende sig, og hvad der sker med en indberetning. Dette behøver ikke at være den samme tekst som den fulde procedure, men skal stemme overens med den. Desuden er det fornuftigt at have et fast sted, hvor proceduren, samtykkemappen og vedtagelsesdatoen sammen opbevares, så de kan findes på ét sted, hvis der bliver spurgt efter dem.

Hvis du vil se, hvilke dokumenter signalo.eu automatisk leverer, og hvor oplysningerne på webstedet kommer fra, kan du læse det her via en forklaring på, hvordan dataene og fristerne bliver opbygget. Når proceduren først er fastsat, er det ofte praktisk at fastlægge de næste trin med det samme i en erhvervskonto, for eksempel ved at oprette en konto for din organisation.

Om pligten til at have sådan en ordning gælder for din organisation, og hvilke dokumenter der konkret hører til, kan du se med et par spørgsmål. Hvis du ikke er helt sikker på det endnu, kan du gratis tjekke det via et kort tjekliste, der viser, hvor du står, eller læs roligt videre i vidensdatabasen.

Denne artikel er generel information og er ikke juridisk rådgivning.