skal en stiftelse eller forening også have en indberetningskanal

Også fonde og foreninger tæller med

Ja, indberetningspligten gælder for fonde og foreninger på præcis samme måde som for et privatejertaget selskab eller aktieselskab. Loven om beskyttelse af whistleblowere skelner ikke efter retlig form: det handler om organisationer, der optræder som arbejdsgivere, uanset om det er en fond, forening, kooperativ, enkeltmandsvirksomhed eller kapitalselskab. Det, der tæller, er ikke, hvordan organisationen er juridisk indrettet, men hvor mange mennesker der arbejder der.

For en fond eller forening er således det samme spørgsmål relevant som for enhver anden virksomhed: befinder organisationen sig på eller over grænsen, hvor en intern indberetningskanal bliver obligatorisk? Fra hvor mange ansatte bliver en indberetningskanal obligatorisk fremgår af siden, og for fonde med mange frivillige, udsendte medarbeidere eller opkaldede arbejdskræfter ved siden af en lille kerne af fast personale er det godt også at se på hvem der tæller for denne tærskel. En fond med et begrænset antal faste medarbeidere, men en stor gruppe fleksible eller lejet arbejdskraft, når nemlig tidligere op på tallet end det umiddelbare billede angiver.

Hvor dette stammer fra: direktivet og loven om beskyttelse af whistleblowere

Det underliggende europæiske direktiv, artikel 8 i direktiv (EU) 2019/1937, forpligter "juridiske enheder i den private og offentlige sektor" til at etablere interne indberetningskanaler uden at nævne en specifik retlig form. Den danske gennemførelse i artikel 2 i loven om beskyttelse af whistleblowere slutter sig herved an og taler om arbejdsgivere generelt. Whistleblower-huset bekræfter i informationen til arbejdsgivere, at forpligtelsen er knyttet til antallet af ansatte og ikke til organisationens karakter, således at fonde, foreninger og andre non-profit-former behandles på samme fod som kommercielle virksomheder.