Må virksomheder inden for en koncern dele én whistleblower-kanal?

Deling er tilladt, men kun for enheder med op til 250 ansatte

Ja, virksomheder inden for en koncern må gerne anvende fælles ressourcer til modtagelse og undersøgelse af rapporter, men dette gælder kun for enheder med 50 til 249 ansatte. En koncern, hvis enkelte dele falder inden for dette område, kan således vælge at oprette én rapporteringskanal, der fungerer for flere datterselskaber samtidigt, med ét modtagepoint og én behandlingsstruktur, der følger de samme tidsfrister og procedure for alle tilknyttede dele.

Denne undtagelse gælder ikke for enheder med 250 ansatte eller derover: disse formodes at have deres egen kanal, selv hvis de er del af en koncern, der i øvrigt opfylder betingelserne for deling. Antallet af ansatte i moderselskabet eller koncernen som helhed er ikke udgangspunktet — det drejer sig om størrelsen af den enkelte juridiske enhed. En koncern med en stor holding og flere mindre datterselskaber kan således ende i en blandet situation: de mindre dele deler en kanal, de større har deres egen løsning. Det, der også forbliver uændret, uanset om en kanal deles: arbejdstagernes repræsentantskab i hver tilknyttet enhed bevarer sin egen tilladelsesret vedrørende den ordning, der gælder for denne enhed, og tidsfristerne for bekræftelse af modtagelse og vurdering løber pr. rapport, ikke pr. koncern.

Hvad artikel 8 i direktivet regulerer

Denne mulighed følger af artikel 8 i direktiv (EU) 2019/1937, som danner grundlag for nationale whistleblower-love, herunder den nederlandske Wet bescherming klokkenluiders og den tyske Hinweisgeberschutzgesetz. Direktivet skelner eksplicit mellem enheder med 50 til 249 ansatte, som må dele ressourcer til modtagelse af rapporter og undersøgelse, og større enheder, for hvilke denne undtagelse ikke gælder. For den præcise måde, hvorpå et land har implementeret denne forskel, er den nationale implementeringslov det relevante dokument.