indberetteren vil forblive anonym, men jeg har brug for mere information, må jeg det
Stillingstagen må stilles, også ved en anonym indberetning
Ja, det må den: muligheden for at stille opfølgende spørgsmål står ikke i forhold til retten til at forblive anonym. Anonymitet betyder, at indberetterens identitet ikke kendes eller bliver gjort kendt, ikke at der ikke længere er mulighed for kontakt. På signalo forløber denne kontakt via sagskoden: indberetteren logger dermed tilbage i indberettningsmiljøet, ser behandlerens spørgsmål og kan – stadig anonym – reagere på det. Der er således ingen navn, ingen e-mailadresse og intet telefonnummer nødvendigt for at kunne blive ved med at samtale om indberetningens indhold.
Hvad der ikke er tilladt, er at bruge anonymiteten som påskud for stadig at bede om identificerbare oplysninger, eller give indtryk af, at yderligere oplysninger kun kan gives, hvis indberetteren røber sin identitet. Spørg således om fakta, datoer, navne på involverede parter, dokumenter eller vidner – det er normalt efterforskningsinformation – men ikke om, hvem indberetteren selv er, hvis vedkommende ikke har valgt det. Hvis en medarbejder mister sagskoden under denne proces, er der en separat vej til at gendanne adgangen til en indberetning uden at bryde anonymitetenOg fordi uret for de lovpligtige frister fortsætter med at løbe, mens opfølgende spørgsmål stilles, er det godt at vide hvornår indberetteren skal informeres om vurderingen.
Hvor dette stammer fra: direktiv og tavshedspligt
Direktiv (EU) 2019/1937 overlader det til medlemsstaterne at vælge, om anonyme indberetninger skal være obligatoriske eller ej (artikel 6), men så snart en indberetningskanal faciliterer anonyme indberetninger – som signalo gør – ændrer det ikke noget ved tavshedspligten omkring indberetterens identitet fra artikel 16 i dette direktiv. Denne tavshedspligt gælder fuldt ud gennem hele processen, inklusive når opfølgende spørgsmål stilles og besvares. Whistleblower-beskyttelsesloven præciserer disse udgangspunkter for den danske praksis.
Hvad dette er baseret på
- Artikel 6 i direktiv (EU) 2019/1937 — medlemsstaternes kompetence vedrørende anonym rapportering
- Rettighedsbeskyttelsesloven
- Hinweisgeberschutzgesetz (Tyskland)
- Artikel 16 i direktiv (EU) 2019/1937 — tavshedspligten omkring indgiverens identitet
Forordningen selv er tilgængelig på EUR-Lex. Vi henviser for hver påstand; du behøver ikke at tro os.
Hvad du konkret skal gøre
Gennemførelsen af hver forpligtelse, sammen med de frister, der gælder, og skabelonerne til at dokumentere det, findes i abonnementet.
Se abonnementet Først den gratis hurtig-kontrolDette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform omhandler. Vi kender ikke din situation. Hvis du er i tvivl om dit eget tilfælde, konsulterer du en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.
Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af mennesker den 5. september 2026. Er der noget, der ikke stemmer? Giv os besked — rettelser får høj prioritet.