Hvem må behandle whistleblower-underretninger inden for en virksomhed?

En uvildig person eller afdeling behandler underretningen

Loven foreskriver ingen stillingsbetegnelse: en compliance officer, en tillidsrepræsentant, nogle fra HR, en jurist eller en ekstern part kan alle være den udpegede behandler. Det vigtige er ikke titlen, men stillingen: den person, der behandler underretningen, skal være uvildlig og kunne arbejde uafhængigt, uafhængigt af den person eller afdeling, som underretningen drejer sig om. En arbejdsgiver vælger selv, hvem det skal være, og kan også overlad det til en ekstern part, der varetager optagelsen og efterfølgningen.

Hvad der ofte spiller ind i praksis: den person, der behandler, må ikke samtidig være den person, hvis adfærd kan sættes til debat, og dennes øvrige opgaver i organisationen må ikke påvirke behandlingen. At sikre fortroligheden af identiteten af den, der indgiver underretningen, er også en del af denne rolle — det virker svært, hvis en leder med en særinteresse i resultatet holder øje med det. Af denne grund bliver behandlingen ofte holdt adskilt fra den normale organisation, eller overladt eksternt.

Hvor dette følger af artikel 9 og artikel 2

Artikel 9 i direktiv (EU) 2019/1937 nævner den "uvildig person eller afdeling, der er ansvarlig for efterfølgningen af underretninger" som kernekravet for en intern rapporteringskanal, uden at foreskrive en specifik funktion eller titel. Artikel 2 i lov om beskyttelse af whistleblowere udbygger dette med krav til den interne rapporteringsprocedure — herunder hvem der modtager og efterfølger underretninger — og overlader den præcise udformning, hvilken funktion eller hvilken person det bliver, til arbejdsgiveren selv.