undersøgelsen af en rapport tager lang tid, må jeg forlænge fristen for tilbagemelding

Tre måneder er den lovmæssige grænse, ikke en retningslinje

Fristen for tilbagemelding er fastsat til højst tre måneder efter modtagerbekræftelsen, og denne frist er ikke noget, som arbejdsgiveren selv kan forlænge. Artikel 9 i direktiv (EU) 2019/1937 omhandler en rimelig frist, der ikke er længere end tre måneder, og dette "ikke længere end" er et maksimum, ikke en målværdi, der kan forskydes opad, hvis undersøgelsen kræver mere tid. Hvis en undersøgelse varer længere, ændrer det ikke på tidspunktet for, hvornår whistlebloweren skal have tilbagemelding — det ændrer kun indholdet af tilbagemeldingen.

I praksis betyder det, at tilbagemeldingen inden for fristen ikke behøver at bestå af en endelig afgørelse. En status — undersøgelsen er i gang, disse trin er truffet, dette er det forventede næste trin — opfylder også forpligtelsen til at informere whistlebloweren inden for fristen. Hvad der ikke kan ske, er at stoppe tiden eller strække fristen selv, fordi undersøgelsen ikke er afsluttet endnu. Den, der er i tvivl om, hvad der præcist skal ske inden for de tre måneder, finder forklaringen på hvornår en whistleblower skal informeres om vurderingen og trinene for perioden umiddelbart efter en indberetning i hvad der skal gøres efter modtagelse af en whistleblower-indberetning.

Hvor dette stammer fra: artikel 9 i direktivet og artikel 2 i Whistleblower-beskyttelsesloven

Artikel 9 i direktiv (EU) 2019/1937 formulerer tilbagemeldingsfristen som et maksimum på tre måneder, beregnet til at give whistlebloweren vejledning om, hvornår han eller hun får besked — ikke som en minimumsfristen, der skal afvente undersøgelsen. Artikel 2 i den danske lov om whistleblower-beskyttelse overtager denne forpligtelse for den interne indberetningsprocedure i Danmark, uden at introducere en separat forlængelsesmulighed. Også § 17 i det tyske Hinweisgeberschutzgesetz, som beskriver forløbet af interne indberetninger, går ud fra denne faste frist som rammen, inden for hvilken whistlebloweren skal høre noget fra organisationen. Ingen af de tre kilder giver grundlag for at forlænge selve fristen i tilfælde af en længerevarende undersøgelse.