kan en selvstændig, der arbejder for os, også bruge indberetningskanalen
Selvstændige kan normalt også indgive rapporter
Ja, en selvstændig, der udfører arbejde for en organisation, falder normalt inden for den kreds af personer, der kan gøre brug af rapporteringskanalen. Whistleblower-ordningen er ikke begrænset til personer med en arbejdskontrakt; den er beregnet til alle, der gennem deres arbejde har indsigt i mulige overtrædelser inden for en organisation, og det gælder for en selvstændig, der udfører opgaver, ligesom det gælder for en ansat på lønsedlen.
Det betyder i praksis, at en rapporteringskanal ikke må lukkes ned for alene "eget personale". Hvis en selvstændig, freelancer eller uafhængig erhvervsdrivende arbejder for en organisation over længere eller kortere tid og gør opmærksom på noget, som efter definitionen på en overtrædelse er relevant, falder vedkommende inden for den gruppe, der med rette kan henvendes til rapporteringskanalen hos denne organisation. Dette stemmer overens med en bredere tendens: også personer, der ikke længere eller endnu ikke er ansat hos en organisation, kan under visse omstændigheder være omfattet af ordningen, som det også fremgår af spørgsmålet om en ansøger kan indgive en rapport.
Den brede kreds af personer i direktivet
Denne brede ordning følger af artikel 5 i direktiv (EU) 2019/1937, som indeholder definitionerne af, hvem der kan betragtes som whistleblower, og af artikel 2 i samme direktiv, som beskriver det materielle anvendelsesområde. Tilsammen peger disse artikler på en kreds, der udtrykkeligt er bredere end kun ansatte med en arbejdskontrakt: selvstændige, der arbejder for en organisation, falder også inden for den beskyttelse, som direktivet sigter på. Whistleblower-beskyttelsesloven implementerer dette udgangspunkt i den danske lovgivning. For spørgsmålet om, hvorvidt en organisation overhovedet er forpligtet til at oprette en rapporteringskanal, forbliver tærsklen på halvtreds ansatte fra artikel 8 i direktivet afgørende; denne tærskel handler om organisationens forpligtelse, ikke om spørgsmålet om, hvem der må gøre brug af den. Se for den tærskel også forklaringen på, fra hvilket antal ansatte en rapporteringskanal er obligatorisk. For den præcise udformning og eventuelle begrænsninger er den officielle tekst i direktivet og loven vejledende; Whistleblower-huset giver desuden praktisk information til arbejdsgivere.
Hvad dette er baseret på
- Artikel 8 i direktiv (EU) 2019/1937 – tærsklen på halvtreds medarbejdere
- Rettighedsbeskyttelsesloven
- Huis voor Klokkenluiders — information til arbejdsgivere
- Artikel 2 i direktiv (EU) 2019/1937 — det materielle anvendelsesområde
- Artikel 5 i direktiv (EU) 2019/1937 — definitionerne
Forordningen selv er tilgængelig på EUR-Lex. Vi henviser for hver påstand; du behøver ikke at tro os.
Hvad du konkret skal gøre
Gennemførelsen af hver forpligtelse, sammen med de frister, der gælder, og skabelonerne til at dokumentere det, findes i abonnementet.
Se abonnementet Først den gratis hurtig-kontrolDette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform omhandler. Vi kender ikke din situation. Hvis du er i tvivl om dit eget tilfælde, konsulterer du en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.
Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af mennesker den 5. september 2026. Er der noget, der ikke stemmer? Giv os besked — rettelser får høj prioritet.