Skal en medarbejder også kunne underrette mundtligt?

Mundtlig indberetning skal være mulig ved siden af skriftlig indberetning

Ja, en medarbejder skal også kunne foretage en mundtlig indberetning; en indberetningskanal, der kun tilbyder en skriftlig formular, opfylder ikke kravene. De direktiver, som de nationale love er baseret på, foreskriver, at en intern indberetningskanal skal muliggøre både skriftlig og mundtlig indberetning. Mundtlig indberetning kan ske via en telefonlinje eller et andet talesystem, og efter anmodning fra indberetningsmanden også gennem en fysisk samtale. Det er således ikke op til arbejdsgiveren at bestemme, at kun tekst accepteres; valget af, hvordan nogen indberetter, ligger hos indberetningsmanden selv.

I praksis betyder det, at en organisation ud over en skriftlig indberetningsside også skal tilbyde en måde at tale eller diskutere noget på, og at denne mundtlige indberetning eller samtale skal dokumenteres og behandles på samme omhyggelige måde som en skriftlig indberetning. En medarbejder, der hellere ikke skriver, eller som ønsker at præcisere noget, der er svært at indfange på papir, skal således have denne mulighed. Det gælder også, hvis nogen foretrækker ikke at navngive: indberetningsformen (skriftlig, mundtlig eller samtale) er uafhængig af spørgsmålet om, hvorvidt nogen indberetter anonymt.

Hvor dette fremgår: artikel 9 i direktivet og artikel 2 i Whistleblower Protection Act

Dette krav kommer direkte fra artikel 9 i direktiv (EU) 2019/1937, som bestemmer, at interne indberetningskanaler skal muliggøre både skriftlig og mundtlig indberetning. Den danske Whistleblower Protection Act gennemfører dette direktiv i kravene til den interne indberetningsprocedure, som reguleres i artikel 2 i denne lov. For den præcise ordlyd og de undtagelser, som direktivet og loven selv nævner, er lovteksten den relevante kilde.