skal udenlandske medarbejdere kunne rapportere på deres eget sprog

Flersproget indrapportering er ikke et lovkrav, men praktisk tilrådeligt

Loven foreskriver ikke specifikt, hvilke sprog eller sprog en indrapportøringskanal skal tilbydes på. Artikel 9 i direktiv (EU) 2019/1937 fastsætter, at medarbejdere skal have klar og tilgængelig information om indrapporteringsproceduren, og artikel 2 i loven om beskyttelse af whistleblowere fastslår, at den interne procedure skal være tilgængelig skriftligt eller elektronisk. "Tilgængelig" oversættes ikke i loven til et konkret sprogkrav, men i en organisation med mange ikke-dansktalende medarbejdere rejser spørgsmålet sig naturligt, om informationen i praksis er forståelig for alle, der skal kunne gøre brug af den.

For organisationer med et internationalt sammensat personale er det derfor almindeligt at tilbyde indrapportøringssiden og den tilhørende vejledning på mere end ét sprog, selv om det ikke er formuleret som et separat lovkrav. Hvordan det udfyldes — et fast sæt sprog eller mulighed for indrapportøren for selv at vælge sprog — er op til arbejdsgiveren. Det er i tråd med det bredere spørgsmål hvordan informerer jeg medarbejdere om indrapportøringskanalenhvor sprog og tilgængelighed af information er et fast tilbagevendende punkt. Også når selve proceduren udarbejdes, som beskrevet under hvad skal der være i en whistleblower-ordninger målgruppen af medarbejdere udgangspunktet for den form, der vælges.

Hvad artikel 9 og artikel 2 regulerer og ikke regulerer

Artikel 9 i direktiv (EU) 2019/1937 forpligter til klar og tilgængelig informationsgivning om proceduren, og artikel 7 i samme direktiv regulerer indretningen af interne indrapportøringskanaler generelt; ingen af disse bestemmelser nævner et sprogkrav. Artikel 2 i loven om beskyttelse af whistleblowere gentager kravet om, at proceduren skal være skriftligt eller elektronisk fastlagt, uden at foreskrive et specifikt sprog. Valget af flersprogethed følger således ikke direkte af en lovbestemmelse, men af den måde, hvorpå en organisation selv giver form til kravet om tilgængelighed.